Forskellige drivkræfter får brandkadetter til at vokse med brandmandsdragten på, når det kommer til alle tænkelige dele af livet. Erfaringer og viden fra korpset tages nemlig med over i hverdagslivet, og det styrker de unges identitet, lyder det i en ny delundersøgelse.
Det er ikke kun selvtillid, nye kompetencer og gode oplevelser, der kommer ud af tiden som brandkadet. En spritny undersøgelse fra konsulentvirksomhederne Pædagogisk Praksis og Practicum peger nemlig på, at brandkadetforløbet udvikler mennesket i branddragten – i en positiv retning.
”Brandkadetkorpset er ikke kun en læringsarena. Det er også en dannelses- og identitetsarena,” forklarer Ronny Højgaard Larsen, der er en af forfatterne bag del to af den undersøgelsesrække, der har til formål at se på, hvad de unge egentlig får ud af et forløb som brandkadet.
Ifølge ham tager de mange børn og unge over hele landet nemlig så godt imod de forskellige uddannelsesmetoder i brandkadetkorpsene, at de overfører erfaringerne som kadetter til deres identitet udenfor korpsene. En såkaldt transfer-effekt, hvor de unge kadetter bruger læringssituationerne fra korpsene i andre sammenhænge.
”De er ikke kun brandkadetter i korpset. De er det simpelthen også ude i den virkelige verden. Med og uden uniform. Det har en kæmpe værdi,” siger Ronny Højgaard Larsen.
Det ses blandt andet på brandkadetternes skolegang, hvor flere fortæller om øget selvtillid, at de bruger deres erfaringer til at deltage mere aktivt i undervisning og gruppearbejde, men også en større forståelse for at løse konflikter med venner og familie.
En aha-oplevelse
Men faktisk er transfer-effekten ikke noget, der bevidst undervises efter ude i brandkadetkorpsene, og projektleder for Unge i Beredskabet, Maria Wiktoria Karolini, er derfor positivt overrasket over undersøgelsens konklusioner.
”Vi uddanner ikke vores instruktører direkte i at lære de unge at bringe deres erfaringer med over til andre arenaer, så det er en meget god aha-oplevelse. Det siger noget om, hvor dygtige instruktører vi har – og samtidig viser det, at der er mulighed for, at projektet kan rykke sig endnu mere”, siger Maria Wiktoria Karolini.
Ifølge undersøgelsen kommer overførslen fra brandkadetkorps til hverdagslivet til udtryk gennem flere forskellige drivkræfter, som hver især hænger sammen med den måde, man i fællesskab arbejder i beredskabet og i særdeleshed i brandkadetkorpsene.
”Kadetterne og instruktørerne deler det samme interessefelt, og sammen laver de aktiviteterne. I mange andre sammenhænge møder unge nogle voksne, som gerne vil deltage for relationens skyld, men ikke nødvendigvis for selve aktiviteten – i brandkadetkorpset er man også fælles om aktiviteten,” forklarer Ronny Højgaard Larsen.
Retningsanvisende samarbejde
Ronny Højgaard Larsen understreger, at den samhørighed skaber en stor grad af forpligtelse og lyst til handling, som understøttes af den måde, man behandler hinanden på i beredskabet. For selvom der er forskel på, hvor mange stjerner der er på skulderen, så stilles der de samme krav til instruktører og kadetter om opførsel. 
”Det hele hviler på fællesskab og gode relationer,” siger Ronny Højgaard Larsen.
Han har selv været imponeret over, hvordan brandmandkodekset ude i beredskabet efterleves, når han har været ude og besøge brandkadetkorpsene. For hver gang han har mødt et nyt brandkadetkorps, har det været med et fast håndtryk og et direkte blik i øjnene, og sådan møder man også nye aspirerende brandkadetter.
”Det er retningsanvisende, for det bliver værdisættende for, hvordan man skal opføre sig. Det er dybt indlejret i de voksne i den måde, man taler og samarbejder på, og det skaber en respekt, som kadetterne tager til sig,” siger Ronny Højgaard Larsen.
En opførsel de unge tager med sig videre ind i skolelivet og i hjemmet, og dermed bruger de kompetencer og erfaringer, de har tillært sig.
De unge nulstilles
Har man bare en enkelt gang været på besøg i et af de mange brandkadetkorps i landet, så ser man da også den ild i øjnene, der kendetegner de unges engagement i korpset.
Ifølge Ronny Højgaard Larsen kan det store engagement tilskrives den måde, der undervises på. For i brandkadetkorpsene er undervisningen i høj grad både dialog- og praksisbaseret.
”Instruktørerne er virkelig gode til at involvere de unge i undervisningen, og samtidig så bliver der spurgt ind til alle. Selvom det ikke er alle, der deltager lige aktivt hver gang, så sikrer det, at alle er med,” forklarer han. Og det skaber et motiverende læringsrum, hvor lysten til at lære forøges.
Netop det faktum, at alle er forskellige og har forskellige baggrunde og kompetencer i brandkadetkorpset, bliver italesat fra første dag, man træder ind ad døren til brandstationen.
”Instruktørerne er ikke så interesserede i de unges udfordringer og styrker fra tidligere. De vil møde dem fra scratch. Så når de første gang trækker i uniformen, så er alle lige, og så handler det om at se potentialet i en brandmandskontekst,” fortæller Ronny Højgaard Larsen.
Med andre ord bliver det ligegyldigt, om du er 12-tals elev eller områdets bedste fodboldspiller – i brandkadetkorpset er det dine evner til at samarbejde og udvikle, der bliver bedømt og fremhævet. Og det giver lyst til at udvikle sig.
Sunde grundprincipper
Undervisningen hviler på fire grundprincipper. Forklar, vis, øv og evaluér – og hvis det ikke lykkes i første omgang, så fortsætter man til, at man har lært det. En motiverende faktor for de unge, der samtidig oplever intensiv og ofte action-præget undervisning, lyder det.
”De unge giver udtryk for, at det giver mening, at de skal lære det. Der er et tydeligt og meningsfyldt formål, samtidig med at instruktørerne er nogle rollemodeller, som de gerne vil leve op til,” siger Ronny Højgaard Larsen.
Men selvom fokusset er på beredskabsfaglige egenskaber, kan erfaringerne tages med videre. Det skyldes ifølge Ronny Højgaard, at selvom der er væsensforskelle på eksempelvis skolearbejde og gruppeøvelser i kadetkorpset, så er begge dele læringsarenaer.
”Derfor bliver læringen også overført til alle mulige andre sammenhænge, og det er altså bare imponerende at se, hvor meget de unge får ud af det,” fastslår Ronny Højgaard Larsen.
Undersøgelsen er den anden af flere delundersøgelser, der har til formål at belyse indsatsen hos Unge i Beredskabet. Næste delundersøgelse vil blive offentliggjort i løbet af første kvartal i 2021, inden den sidste og afsluttende rapport vil drage konklusioner på de tre foregående.
Du kan læse de første to undersøgelsesdele her.