En ekstra familie. Det er, hvad en familie i Herning har fået med deres store engagement i det lokale beredskab. Her er der plads til alle, der vil tilføre samfundet en ekstra værdi og gøre en forskel. I denne udgave af temaserien ’Familier i beredskabet’, kan du læse om en helt almindelig familie, men hvor alle er en del af beredskabet.
Fra vinduet i spisestuen kan man selv i den mørke decemberaften skimte tårnene, der klart markerer Brand & Redning MidtVests opholdssted i den vestlige del af Herning.
Omkring spisebordet sidder familien Harrestrup/Zandberg/Fuglesang/Keller, som Danske Beredskaber har sat i stævne. Her sidder, hvad der mest af alt minder om en helt almindelig dansk familie. Men i den lille beredskabsfamilie, bestående af parret Lene Harrestrup og Michael Fuglesang samt børnene Nicoline Zandberg og Rasmus Keller, er ildhuen og frivilligheden noget helt særligt.
For nok er der mange ildsjæle i de danske beredskaber, men det er dog ganske sjældent, at en familie er så engageret, som den lille familie med de forskellige efternavne.
Her på Svanevej i Herning, er det nemlig ikke fodbold, håndbold eller en anden sportsgren, der tager opmærksomheden.
Familiens frirum findes i stedet godt 200 meter fra hjemmet hos Brand & Redning MidtVest – og det var nok ikke lige det, Michael Fuglesang tænkte, tilbage i 2005, da han startede som frivillig i det sønderjyske beredskab.
Men han blev grebet af frivilligheden, og det udviklede sig hurtigt. Først som aktiv i beredskabet og siden gik turen til det midt- og vestjyske, hvor han i dag arbejder som deltidsbrandmand og holdleder sideløbende med sit primære hverv hos Jydsk Aluminium Industri.
Værdien i at gøre en forskel for andre smittede af på de resterende i familien, og derfor var den dengang 16-årige Rasmus Keller heller ikke i tvivl, da han nåede alderen til at blive frivillig hos den lokale brandstation – det skulle prøves af. Men frivilligtitlen viste sig hurtigt ikke nok, og han bliver derfor også helt forpustet, da han i dag skal fortælle om alle sine beredskabstilknytninger.
”Jeg arbejder som mekaniker hos Beredskabsstyrelsen, hvor jeg også lige har afsluttet min værnepligt fra, jeg er deltidsbrandmand hos Brand & Redning MidtVest, frivillig i Brand & Redning MidtVest, og så er jeg brandkadetinstruktør”, fortæller den i dag 22-årige unge mand, der på sigt gerne vil endnu mere i beredskabet.
Et professionelt forhold
Men det er ikke kun mændene i familien, der altid er klar til at give en hånd med hos beredskabet. Også mor-Lene, står klar. Dog med grydeskeen i stedet for brandslangen.
”Jeg er uddannet inden for køkkenbranchen, og da de en dag spurgte Michael, om jeg ikke kunne komme ned og hjælpe med at lave nogle sandwich, så tænkte jeg, at det kunne jeg da godt”, fortæller Lene Harrestrup om sin egen vej ind i beredskabet. For det var slet ikke meningen, at det skulle have været mere end blot en engangsforestilling.
”Så pressede de lidt på, om jeg ikke skulle være en del af forplejningsenheden, og det endte jeg så med. Jeg synes jo, det var lidt spændende med blå blink, og jeg kunne fornemme, at der var et supergodt fællesskab”, fortæller hun.
Men som så meget andet i beredskabsfamilien tog engagementet fart. En plads i forplejningsenheden var nemlig ikke nok, og derfor er hun i dag også koordinator for de frivillige i Herning samt madmor for de sultne brandkadetter.
Derfor er det ikke et særsyn, at man kan se hovedparten af familien, når en hændelse opstår i området, eller når Brand & Redning MidtVest afholder kurser.
Men det er vigtigt for familien, at der er en klar, professionel adskillelse mellem privatliv og livet i samfundets tjeneste.
”Til at starte med, var jeg lidt bange for, at hun sådan ville komme over for at sige, at jeg skulle passe på eller sådan noget”, fortæller Rasmus Keller.
”Men det er der ingenting af. Det er ligesom på en almindelig arbejdsplads”, supplerer Michael Fuglesang, inden Lene Harrestrup afslutter:
”Når vi så er hjemme igen, kan det være, at vi taler lidt om, hvad der er sket. Især Rasmus og Michael kan tale lidt om, hvordan og hvorledes det hele er forløbet”.
Også den yngste i flokken, 13-årige Nicoline Zandberg, har været en aktiv del af beredskabet. Hun har gennemført brandkadetuddannelsen i Herning, efter at have hørt meget om det fra både Michael og brormand-Rasmus, der begge er brandkadetinstruktører.
”Næsten uden tvang”, ler både Michael Fuglesang og Rasmus Keller med et særligt glimt i øjet.
Desværre er tiden ikke længere til at være brandkadet, når skolen og konfirmationsforberedelse også skal vægtes højt, men Nicoline Zandberg er ikke afvisende for, at hun en dag vender tilbage i beredskabet.
”Det var rigtig sjovt og spændende, og jeg har lært at være mere åben over for andre mennesker”, fortæller den nu tidligere brandkadet, der altid kunne spørge om hjælp derhjemme, hvor Michael og Rasmus sad klar med gode råd.
Den ekstra familie
Selvom den store tilknytning til beredskabet trækker store veksler på familiens kræfter, lægger de dog alle vægt på, at det ikke er en byrde. Tværtimod. Og skulle det en dag blive det, så har den lille familie på forhånd aftalt, at så skal der gives plads og skrues med.
Men for familien er der ingen tvivl om, at de mange arbejdstimer er det hele værd. For fællesskabet i beredskabet, er helt uvurderligt:
”Her er der plads til alle, og det er ligesom en ekstra familie, man har. Vi deler glæder med hinanden, men når der så sker ubehagelige ting, så rykker vi også sammen i bussen”, fortæller Lene Harrestrup, mens familien sammen fortæller om en episode tidligere på året, hvor en af de frivillige i beredskabet desværre afgik ved døden.
”Det ramte os meget hårdt, men samtidig kunne vi bare mærke, at vi var en del af det her store fællesskab, hvor man kunne føle sig tryg”, fortæller Lene Harrestrup.
Ingen frygt – men masser af drømme
Kun en enkelt gang, har Lene Harrestrup fået ondt i maven over, at hendes mand pludselig skulle afsted ud ad døren. For arbejdsopgaven på en kold februardag i 2016 var ikke i Brand & Redning MidtVests dækningsområde.
“På Michaels pager står der, at han skal til Fredericia”, fortæller Lene Harrestrup, der med det samme tændte for TV’et, hvor der med store breaking-bjælker blev berettet om en enorm brand på Fredericia Havn.(Link til artikel om den store brand)
“Der vil jeg godt nok indrømme, at det ikke var helt sjovt at sidde derhjemme og følge med”, fortæller Lene Harrestrup, mens hun i samme åndedræt får rost ægtefællen for den gode kommunikation ved den store begivenhed.
Selvom Lene Harrestrup og familien sad i hjemmet med kriblen i maven, så var det er lille drøm, der gik i oplevelse for Michael Fuglesang. For selvom man som brandmand skal være glad, når der ikke er noget at lave, så kender de fleste i beredskabet nok til det adrenalinsus, det giver, når der for alvor er fart over feltet.
“Jeg glemmer aldrig, hvor mange ambulancer og brandbiler, der bare holdt klar. Det er helt sikkert min største oplevelse i beredskabet, og jeg er ret sikker på, at det var en engangsoplevelse”, fortæller den efterhånden ganske erfarne brandmand, der bestemt ikke er færdig med beredskabet, selvom han har været i gang i 13 år.
Han drømmer nemlig om en rolle som indsatsleder:
”Det har været drømmen, siden jeg blev engageret i 2005, og det er også målet, om det så skal tage 10 år mere”, afslutter Michael Fuglesang, der måske får følgeskab af Rasmus Keller, der i alt fald snart starter på holdlederuddannelsen.
Hos den lille beredskabsfamilie i Herning, fortsætter begejstringen for beredskabet. For at gøre en forskel, det er, hvad der betyder noget for dem.
Du kan følge med her på Brandkadetter i Danmarks side, hvor vi over den kommende tid vil bringe historier om familier i beredskaberne. Har du et tip, kan du sende det til jmo@danskeberedskaber.dk.