Nyheder

30. november 2017

Hjælpeinstruktørforløb booster unge kadetter

Det var 27 trætte brandkadetter, som forlod Herning Brandstation søndag eftermiddag efter at have gennemført første undervisningsweekend som hjælpeinstruktører. Det var en lærerig weekend med fokus på læringsstile og opbygning af lektionsplaner.

”Aldrig har jeg skrevet så mange noter på én dag. Det interesserede mig, og jeg ville være sikker på, jeg fik alt med”.

Sådan siger Daniel Andersen, der har været brandkadet i Hovedstadens Beredskab i lidt over tre år, og som var en af de udvalgte brandkadetter til første hold af hjælpeinstruktørforløbet.

Læs mere

23. november 2017

Brandmænd i Grønland ruster sig til arbejdet med unge

Efter 10 timers flyvning og et skift fra +7 grader til -27 grader ankom undervisere under Brandkadetter i Danmark til Ilulissat i Grønland. Her skulle de undervise 15 fremtidige grønlandske brandkadetinstruktører i arbejdet med børn og unge henover fem dage.

Simultantolken står i undervisningslokalets hjørne og tolker samtidig med, at underviserne er i gang med undervisningen. Undervisningen bliver formidlet af danske undervisere og tager udgangspunkt i læringsplanerne fra Brandkadetter i Danmarks Brandkadetinstruktøruddannelse.

Læs mere

Syrisk brandkadet bliver frivillig brandmand

Foto: Per Borg Jakobsen, Holstebro.

De første brandkadetter fra Ringkøbing-Skjern Kommunes flygtningehold er blevet optaget i det frivillige beredskab. En af dem er 18-årige Mustafa Mamo, der flygtede fra krigen i Syrien sammen med sin familie. Han drømmer om at blive politimand.

”Jeg har lige underskrevet en kontrakt om at blive frivillig brandmand.”

Ordene kommer fra den 18-årige Mustafa Mamo, der ankom til Danmark for to år siden. Han går i 10. klasse og har brugt de seneste år på at færdiggøre folkeskolen og blive god til dansk.

Læs mere

16. november 2017

Brandkadetforløb vækkede brandmanden i Mads

Foto: Anders Kristoffersen.

For 16-årige Mads Vagn Larsen var brandkadetforløbet ikke blot en styrkelse af fremtidsdrømmen om at arbejde i beredskabet – det blev også til et socialt pusterum, som har hjulpet ham til at udvikle sig selv.

Da 16-årige Mads Vagn Larsen for første gang i januar troppede op til brandkadetforløbet på stationen i Nykøbing Sjælland, var det med sommerfugle i maven og et bankende hjerte.

Læs mere

10. november 2017

Brandkadetforløb gav Louise selvtilliden tilbage

Foto: Per Borg Jakobsen, Holstebro

Faglige udfordringer og mobning i skolen har været hverdag for 16-årige Louise Kramer Willumsen, så længe hun kan huske. Men brandkadetforløbet har hjulpet hende til at genfinde selvtilliden og troen på sig selv.

Da Louise Kramer Willumsen meldte sig til brandkadetforløbet i Holstebro, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det var en beslutning, som i den grad ville ændre hendes liv.

Læs mere

9. november 2017

Fagligt og socialt instruktørtræf – med fokus på børn og unge i beredskaberne

Tekst: Mette Højgård Holm, Beredskabsforbundet
Foto: Morten K. Jensen fra Lolland-Falster Brandvæsen og BiD

Første weekend i november afholdt Brandkadetter i Danmark (BiD) og Beredskabsforbundet træf på Middelfart Brandstation for 42 instruktører og samarbejdspartnere. Weekenden stod på både faglige og sociale indslag med fire oplæg til inspiration i instruktørers og samarbejdspartneres arbejde med børn og unge i beredskaberne.

Læs mere