Brandkadetter i Danmark tilbyder en uddannelse som brandkadetinstruktør. Den er særligt rettet mod instruktører, der arbejder med unge i deres beredskab.
Brandkadetinstruktøruddannelsen handler om at omsætte den brandmandsfaglige viden til emner, som skal forstås og læres af børn og unge. Uddannelsen vil styrke den enkelte instruktør i sit arbejde med børn og unge med værktøjer inden for pædagogik og læring samt viden om unge i almindelighed og sårbare unge i særdeleshed.
Hos Trekantområdets Brandvæsen uddanner man brandkadetter i både Vejle og Kolding. Projektet Brandkadetter i Danmark er med til at understøtte beredskabets ønske om at gøre en forskel for lokalsamfundet, fortæller myndighedschef.
I Kolding er endnu et hold brandkadetter netop blevet færdige. I søndags afsluttede 11 brandkadetter deres uddannelsesforløb med en flot opvisning foran stolte forældre og andre interesserede. Det er tredje hold på bare halvandet år, og der er mange flere i sigte. For konceptet bag Brandkadetter i Danmark har vist sig at være en succes, også på denne egn.
Der var både socialt samvær og faglige input på menuen, da Brandkadetter i Danmark og Beredskabsforbundet bød velkommen til årets instruktørtræf i Korsør.
Fredag eftermiddag mødtes 29 instruktører fra landets brandkadet- og ungdomsbrandkorps på Musholm Kursuscenter i Korsør. Foran dem ventede et døgn med masser af inspiration til arbejdet med de unge brandkadetter.
Det er tredje gang, instruktørtræffet afholdes, og igen i år var det en stor succes. De fremmødte instruktører repræsenterede i alt 14 forskellige kommuner, hvoraf 13 kommuner på nuværende tidspunkt har et brandkadet- eller ungdomsbrandkorps. Den sidste kommune er Lolland-Falster, der forventes at starte det første brandkadethold op i løbet af 2017.
Order Group har doneret og udviklet en app til Brandkadetter i Danmark. App’en skal bruges til at dokumentere de unges udvikling under brandkadetuddannelsen.
Gennem årene har Brandkadetter i Danmark udarbejdet forskellige registrerings- og dokumentationsskemaer, som de lokale projektledere og instruktører anvender både til at dokumentere sammensætningen af de unge på et brandkadethold, men i høj grad også for at bedømme de unges udvikling i løbet af brandkadetuddannelsen.
Nu bliver de forskellige skemaer samlet i en app, som firmaet Order Group har udviklet og sponsoreret til brandkadetprojektet. Holdet bag Order Group har selv en baggrund som ambulancereddere og vil gerne støtte op om Brandkadetter i Danmark.
Over hele landet er nye kræfter på vej ind i det frivillige beredskab. Flere unge vælger nemlig livet som frivillig, når de har færdiggjort uddannelsen som brandkadet.
Der er udsigt til flere unge ildsjæle blandt de frivillige i beredskaberne. I dette efterår kan både Brand & Redning MidtVest og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning sende brandkadetter videre til det frivillige beredskab.
Det sker, efter kadetterne har gennemgået et uddannelsesforløb under Brandkadetter i Danmark.
I uge 37 var Mustafa og Ahmed fra Ringkøbing-Skjerns brandkadethold i praktik i Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Ugen bød på både faglige og sproglige udfordringer for de to kadetter, der gennemførte praktikken på fornemmeste vis.
I en uge har to brandkadetter fra Ringkøbing-Skjern fulgt et hold værnepligtige i Beredskabsstyrelsen i Herning. På lige fod med de værnepligtige deltog kadetterne i undervisning og øvelser, og de to drenge sov tilmeld på beredskabscentret hele ugen.
Det er første gang, Beredskabsstyrelsen Midtjylland har brandkadetter som praktikanter. Men styrelsens midtjyske afdeling er vant til at have praktikanter fra eksempelvis produktionsskoler, som får mulighed for at få indblik i de værnepligtiges hverdag.