På nærmest alle tænkelige parametre udvikler de unge sig, når de gennemgår et brandkadetforløb. Beredskabsfagligt, socialt og særligt også i skolen sker der en forandring, viser ny undersøgelse.
Der er fart over feltet, dyb koncentration og masser af high fives i luften, når brandkadetter over hele landet samles for at blive klogere på beredskabsverdenen.
Men faktisk er det ikke kun beredskabsfagligt, de unge rykker sig. En ny undersøgelse, som konsulentvirksomhederne Pædagogisk Praksis og Practicum har lavet for Unge i Beredskabet, viser nemlig, at der er adskillelige positive effekter ved at gennemgå et brandkadetforløb.
”Brandkadetterne gennemgår en helt vild udvikling både beredskabsfagligt, socialt og personligt,” fortæller Ronny Højgaard Larsen fra Pædagogisk Praksis, som har været med til at lave undersøgelsen.
Ifølge ham skal man forestille sig udviklingen for en brandkadet, som hvis et ungt menneske træder ind ad en dør til en helt ny verden. Her oplever den unge ikke bare at få fyldt beredskabsfaglige erfaringer ned i sin rygsæk, men bliver samtidig også en del af et fællesskab, hvor der er faste rammer.
”Det skaber tryghed og tillid, og det er afgørende for, at man som ung kan tage paraderne ned og udvide sine grænser og læring,” fortæller Ronny Højgaard Larsen, der er pædagogisk konsulent i Pædagogisk Praksis.
Fællesskab og praktiske kompetencer
Ifølge undersøgelsen peger noget henimod, at det især er et inkluderende fællesskab i beredskaberne, der gør det nemt for de unge at udvikle sig.
”De unge bliver taget imod som en længe ventet gæst, og det kan vi jo alle forestille os, er en rar måde at blive taget imod på. Samtidig så møder brandkadetinstruktørerne dem lige præcis der, hvor de er, så man får en helt frisk start,” fortæller Ronny Højgaard Larsen.
På den måde udvikles der nærmest et familiært bånd brandkadetterne imellem, til deres instruktører og til selve brandstationen. Men samtidig får kadetterne også praktiske erfaringer med, som de ved, at de kan bruge i tilspidsede situationer.
”Der er jo rigtig mange eksempler på kadetter, der har trådt til ved ulykker, og der ser vi bare, hvor meget selvtillid forløbet giver de unge. Det er ikke overmodighed de unge har. Tværtimod viser deres handlinger, hvor sikre de er på deres evner og kompetencer. Det er stort,” siger Ronny Højgaard Larsen.
Kompetencer udenfor beredskabet
Selvom brandkadetuddannelsen langt hen ad vejen er et beredskabsfagligt uddannelsesforløb, så viser undersøgelsen, at de unge får langt flere kompetencer med sig end bare at kunne binde knob og yde førstehjælp.
”Flere fortæller, at de kan bruge de ting, som de lærer i brandkadetkorpset – særligt i skolen. De er mindre bange for at fejle, mindre optagede af, hvad andre siger, bliver mere engagerede i undervisningen og er bedre til at samarbejde i gruppearbejde”, fortæller Ronny Højgaard Larsen.
Han forklarer årsagen med, at de i brandkadetkorpset måske for første gang oplever, at de finder det fællesskab, som er så vigtigt for at skabe sin identitet.
Samtidig får de unge mennesker øvet sig på deres evne til at mentalisere og på den måde lærer de sig selv bedre at kende og får dermed større forståelse for andre menneskers situation.
”De her kompetencer er jo sindssygt vigtige for os alle sammen. Så noget af det, du lærer i et korps, er meget proaktivt i forhold til de kompetencer, der er værdsat senere i livet,” siger Ronny Højgaard Larsen.
Maria Wiktoria Karolini, der er projektleder i Unge i Beredskabet, er glad for, at undersøgelsen viser, at det er over en bred kam, at brandkadetforløbet udvikler de mange brandkadetter.
”Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra kadetterne selv, men også fra forældre og lærer, som i den grad ser, at de unge rykker sig. Så jeg er bare så stolt af, at undersøgelsen underbygger, at det vi gør, faktisk har en effekt for de unge mennesker, og at effekten ikke kun ses i beredskabet, men også i de enkelte hjem og i skolerne,” siger Maria Wiktoria Karolini.
Flere bliver i beredskabet
Undersøgelsen er første del i en række af fire dele, som skal belyse Unge i Beredskabets effekter på de unge mennesker. I undersøgelsens næste dele skal det blandt andet undersøges nærmere, hvordan brandkadetkorpsene er med til at sikre, at de unges nyerhvervede kompetencer overføres til andre arenaer i de unges liv, samt hvordan korpsene sikrer rekruttering til beredskabet.
Selvom det endnu er for tidligt at sige noget entydigt, så viser de første tal dog, at der formentlig er en sammenhæng mellem det at være aktiv i brandkadetkorpsene og så have en lyst til at tage springet til at blive operativ brandmand, fortæller Ronny Højgaard Larsen.
”Jeg må konkludere, at når brandkadetterne har så stor en identifikation med deres felt, så kan jeg ikke forestille mig andet end, at de mange unge tænker, at det kunne være en mulighed at fortsætte. Med udgangspunkt i, hvad jeg har set og hører, så ser det ud til, at der er flere og flere unge, der bliver i beredskabet,” afslutter den pædagogiske konsulent.