Hver anden onsdag mødes cirka 20 unge mennesker i grænsebyen Padborg for at lære mere om brandslukning og førstehjælpsarbejde. Et stærkt fællesskab og en lyst til at gøre en forskel er drivkræfterne for det sønderjyske grænsefællesskab.
Redningsdragterne, hjelmene og sågar læderstøvlerne hænger nydeligt klar, som var de unge brandmænd klar til at rykke ud, hvert øjeblik det skulle være. Det eneste, der adskiller udstyret fra de voksne brandmænds udstyr, er det orange logo på højre arm og den hvide tekst bagpå den store indsatsdragt, hvor Grænsegnens Ungdomsbrandvæsen står skrevet.
I snart 14 år har børn og unge i alderen 11-18 år i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland haft muligheden for at lære om brandbekæmpelse og førstehjælp på brandstationen i Padborg. Med mottoet ’Når hjælp er en æressag’ mødes cirka 20 børn og unge hver anden onsdag for at lære både praktiske og teoretiske øvelser.
”Det er simpelthen en fornøjelse at se, hvordan de unge mennesker boltrer sig i det her miljø”, fortæller Jan Freitag, der er en af hovedpersonerne Grænsegnens Ungdomsbrandværn.
”Her er der plads til alle, og vi gennemgår tingene så alle kan være med, og så alle kan få noget ud af det,” fortæller han.
Selvom aktivitetsniveauet i Grænseegnens Ungdomsbrandværn generelt er højt, så har coronapandemien lagt en naturlig dæmper på mulighederne. Derfor har det seneste stykke tid budt på onlineøvelser over Microsoft Teams, inden restriktionerne i starten af marts blev lempet, så de unge brandmænd kunne komme på græs igen.
Men da det endelig blev tid til at mødes igen, var det dog en mindre forløsning, fortæller Jan Freitag:
”Man kunne godt mærke, at de havde glædet sig. Alle var topmotiverede, nu skulle vi endelig hilse på hinanden igen og få brændt noget krudt af,” lyder det.
Derfor håber Jan Freitag også, at de kommende måneder vil byde på færre restriktioner, så ungdomsbrandværnet kan komme ud og vise sig frem til byfester og andre lokale arrangementer og få rekrutteret endnu flere til fællesskabet. Noget der blandt andet skal foregå i ungdomsbrandværnets egen brandbil, som man i 2020 samlede 115.000 kr. sammen til og fik fragtet fra Holland til Danmark.
Spænder bredt
Oprindeligt var Jan Freitag tovholder for ungdomsbrandværnet i Aabenraa-området, men da det lukkede for en håndfuld år siden blev han kontaktet af Grænseegnens Ungdomsbrandværn. Hvis Jan Freitag ellers havde nogle interesserede, så var de unge velkomne i Padborg, hvor Grænseegnens Ungdomsbrandværn holder til. Og det var der, heldigvis.
”Så i dag tager jeg hver anden onsdag 5-7 unge med til Padborg,” griner Jan Freitag, der er brandmand på 27. år og foruden sit engagement i ungdomsbrandværnet, så er han også holdleder på den lokale station i sønderjyske Hellevad.
De knapt 20 ungdomsbrandmænd i Grænseegnens Ungdomsbrandværn spænder bredt over både geografi og alder. De unge på det nuværende hold er mellem 11-16 år og kommer fra alt fra Broager ved Sønderborg til Rødekro ved Aabenraa til området omkring den tidligere Bov Kommune.
”Det er en stor flok, der er gode til at arbejde sammen, og som altid har det sjovt,” fortæller Jan Freitag. Blandt aktiviteterne i ungdomsbrandværnet er både teoretiske og praktiske øvelser, mens der også gøres en dyd ud af, at de unge kommer på udflugter, så det hele ikke går op i røgdyk og forebyggelsesteori.
En rekrutteringskilde
Selvom de unge primært er i ungdomsbrandværnet for at lære og have det sjovt, så håber Jan Freitag dog, at det kan smitte af på rekrutteringen til de mange frivillige brandværn i Sønderjylland. De frivillige brandværn varetager nemlig en meget stor andel af brandslukningsarbejdet i det sønderjyske, hvor det andre steder i landet varetages af deltids- og fuldtidsbrandbekæmpere.
En sønderjysk tradition, der trækker tråde tilbage til krigen i 1864, hvor Sønderjylland blev tysk, og der derfor opstod frivillige brandværn efter tysk tradition. Derfor er der brug for frivillige kræfter, men de er ikke altid helt nemme at finde, fortæller Jan Freitag, der dog håber på de unges engangement:
”De unge, der har været med i ungdomsbrandværnet, har måske fået vækket en interesse og en lyst til at fortsætte videre over i det ’voksne’ brandværn, når de bliver 18,” siger han.
En af dem, er 16-årige Rikke Skovmand, der har været med i ungdomsbrandværnet i snart fire år. For i ungdomsbrandværnet har hun fundet et fællesskab, hvor alle brænder for det samme – at gøre en forskel.
”Jeg får en masse gode venner her, og udover det beredskabsmæssige lærer jeg også om, hvordan andre aldersgrupper reagerer, og hvordan vi omgås og respekterer hinanden,” siger hun og slår fast:
”Jeg skal i hvert fald fortsætte, når jeg bliver gammel nok, siger Rikke Skovmand, der om et halvt års tid starter på grundforløbet som autolakerer.
Samarbejde med UiB
For snart to år siden meldte Grænseegnens Ungdomsbrandværn sig ind under Unge i Beredskabets faner, hvor Rikke Skovmand var en af de første til at tilmelde sig til en af deres uddannelser – nemlig UngLeder uddannelsen.
”Jeg var blevet holdleder i ungdomsbrandværnet, og så kunne jeg godt tænke mig at lære mere om ledertyper- og roller,” fortæller hun og indskyder, at interessen i uddannelsen også skyldes små personlige brister.
”Jeg har altid haft et stort temperament, hvis folk ikke gjorde, som der blev sagt. Samtidig har jeg haft svært ved at overskue det, hvis der skete lidt for mange ting på én gang,” fortæller hun. Men her blev UngLeder uddannelsen en vaskeægte øjenåbner. For pludselig var der værktøjer og gode råd til rådighed til at kunne gribe situationerne an, fortæller hun.
”Det var bare så godt. Samtidig lærte jeg en masse nye mennesker at kende, og det var bare så fedt, og jeg har stadig kontakt med de fleste af dem i dag,” siger Rikke Skovmand.
Selvom det grundet coronapandemien ikke er blevet til mange oplevelser med Unge i Beredskabet, så ser Grænseegnens Ungdomsbrandvæsen frem til muligheden for at deltage i de nye uddannelser, og i særdeleshed det kommende sommertræf, hvor flere hundrede brandkadetter fra hele landet skal mødes i Aalborg.
”Det er kun godt for ungerne at komme ud og møde nogle andre, så det er helt sikkert noget, vi vil deltage i, når coronavirussen tillader det,” afslutter Jan Freitag.