Mindst 133 brandkadetter er siden 2014 blevet aktive i det frivillige beredskab. Ifølge flere af dem, der har taget springet, er brandkadetuddannelsen en vigtig faktor for at netop de blev aktive i det frivillige beredskab.
Når alarmen bimler, så kører brandfolkene ud. Ligegyldigt om det er midt i aftensmaden, under middagsluren eller på kontoret, så rykker de ud, når der er brug for det. Og faktisk har en del af ildsjælene en fortid i brandkadetkorpsene.
Nye tal fra Unge i Beredskabet peger på, at mindst 133 brandkadetter i perioden 2014-2020 har taget turen fra brandkadetuddannelsen til at blive frivillig i beredskabet.
17-årige Julie Nikolajsen fra Herning er en af dem, der altid gerne giver en hånd med. Hun startede i brandkadetkorpset som 13-årig og er i dag frivillig brandmand ved brandvæsenet i Herning. Hun gennemførte i starten af oktober grunduddannelsen som brandmand.
”Vi kan noget andet end de andre frivillige, der har været på stationen i mange år, fordi vi har en anden erfaring og læring med fra brandkadetkorpset,” fortæller Julie Nikolajsen.
Tvunget afsted
Selvom hendes far gennem mere end 30 år har været en aktiv del af beredskabet som både frivillig og indsatsleder, så var det ikke ligefrem lysten, der prægede, da Julie Nikolajsen som 13-årig blev mere eller mindre tvunget til et infomøde om brandkadetkorpset i Herning.
Interessen blev ikke vækket, men hendes far holdt fast i, at hun skulle prøve det af. Om hun så ville eller ej.
”Jeg brokkede mig helt vildt meget i starten,” husker Julie Nikolajsen tilbage, mens hun fortæller om den første intensive uge som brandkadet.
”Det var vildt grænseoverskridende. Fx det der med at man skulle højt op, det var jeg ikke glad for. Man kendte ingen, alle var nye, og vi var kun to piger,” fortsætter hun.
Men efter et par dages brokkerier og surmuleri, så skete der noget. Udfordringerne blev til at håndtere, og pludselig var det sjovt. Siden har hun ikke set sig tilbage, og udover at være frivillig, så hjælper hun gerne til som brandkadetinstruktør, hvis der mangler lidt ekstra assistance.
Ifølge hende har brandkadetforløbet ikke bare givet hende et nyt fællesskab og gode oplevelser, men også en masse praktisk erfaring, som hun tager med videre. Faktisk så meget, at de mere garvede frivillige ofte spørger om hjælp på brandstationen i Herning.
”Mange af de frivillige siger, at det er godt, at vi kommer med en brandkadetuddannelse i rygsækken. Så det er fedt, at de kommer og spørger en om hjælp,” griner Julie Nikolajsen.
God erfaring
At have ekstra viden med i bagagen er noget Viktor Rimdal kan nikke genkendende til. Den 23-årige kommende bygningskonstruktør kom selv med i juniorbrandmandskorpset i Aarhus, da han var knapt 11 år. I dag er han frivillig ved Beredskabsstyrelsen i Herning samt instruktør for Østjyllands Brandvæsens Juniorbrandkorps.
I sin tid som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen oplevede han ofte, hvordan hans vidensniveau var noget større end de andre værnepligtiges.
”Det var ikke kun én ting, men helt generelt viden om brandmandsfaget, hvor jeg nok havde mere erfaring end de andre. Den viden brugte jeg selvfølgelig til at dygtiggøre hele holdet på, så vi alle blev endnu bedre,” fortæller han.
Selvom han i dag bruger meget af sin tid i beredskabet, så tror han ikke, at han havde fået øjnene op for blå blink og redningsarbejde, hvis det ikke var for juniorbrandkorpset i Aarhus, hvor han startede.
”Jeg tror da helt sikkert, at hvis jeg ikke havde været juniorbrandmand, så var jeg ikke blevet hængende. Det havde nok ikke fanget min interesse,” siger han i dag.
Far-datter-tid
Samme opfattelse har Julie Nikolajsen, der næppe var blevet aktiv i beredskabet, hvis ikke hun var blevet tvunget afsted af sin far for snart fem år siden.
”Det interesserede mig slet ikke, så jeg var ikke kommet herned på brandstationen. Det er jeg glad for i dag, at jeg endte med,” siger Julie Nikolajsen og fortæller, at drømmen er at blive deltidsbrandmand.
Og faderen hænger også ved i beredskabet. Sammen kører de i øjeblikket rundt og vintersikrer brandhaner i det midtjyske.
”Så nu har vi en masse far-datter-tid, og det er bare rigtig hyggeligt,” afslutter Julie Nikolajsen.