Selvom der er få aktive kvinder i de danske beredskaber, så tyder noget på, at Unge i Beredskabet har knækket koden. En tredjedel af landets brandkadetter var nemlig i 2019 piger. Ifølge nogle af de kvindelige brandkadetter, der har taget skridtet, er brandkadetuddannelsen en stor grund til, at de valgte at træde ind i beredskabet.
Når de store brandbiler rykker ud, er det ikke så tit, at der er kvinder med i den store lastvogn. For i de danske beredskaber er det kun 3 pct. af brandfolkene, der er kvinder. Men det kan måske være ved at ændre sig.
For med projekt Unge i Beredskabet og de mange brandkadetkorps over hele landet, er det strømmet ind med unge kvinder, der vil være en del af beredskabet. I 2019 var 31 pct. af kadetterne kvinder, mens 22 pct. af de brandkadetter, der har gennemført uddannelsen til brandmand, er kvinder. 
En af dem, der er på vej til at tage vejen fra brandkadet til det frivillige beredskab, er 17-årige Hanne Lemming. Hun startede som brandkadet i Midtjysk Brand & Redning og skal til at tage brandmandsuddannelsen, så hun kan blive en aktiv del af Slagelse Brand & Redning, hvor hun i dag bor.
”Der er mange ting i beredskabet, der godt kan virke lidt skræmmende, når man kommer udefra. Men som brandkadet lærer du det på en god måde. Det tror jeg hjælper meget, når man er pige,” siger hun.
En god udfordring
Vejen ind i beredskabet for Hanne Lemming startede, da hun i 10. klasse i Silkeborg fik mulighed for at prøve sig af som brandkadet. Det ene skridt tog det andet, og hun blev hurtig en aktiv del af brandkadetkorpset og har også taget Unge i Beredskabets nationale UngLeder-uddannelse. En uddannelse, der ved forrige afholdelse havde deltagelse af 65 pct. unge kvinder.
Selvom beredskabet kan virke som et mandefag, synes Hanne Lemming ikke, det var særlig svært at komme ind i fællesskabet. Heller ikke selvom man lige skulle bevise sit værd som brandkadet.
”Det er faktisk meget dejligt at blive udfordret – det giver lidt af et boost, for hvis man arbejder lidt ekstra hårdt, så bliver man belønnet. Man ændrer sig en del på en positiv måde,” siger Hanne Lemming.
En melding, der er sød musik i ørene for Unge i Beredskabets projektleder, Maria Wiktoria Karolini. Hun ser hvervningen af kvinder som en vigtig brik i at opkvalificere beredskabet, så det bliver mere mangfoldigt og robust i fremtiden.
”Vi er vildt stolte af, at vi kan tiltrække så stor en andel af piger til vores brandkadetforløb. Men vigtigst af alt, så kommer de ikke kun til os og får en god oplevelse – vi formår faktisk også at fastholde dem i beredskabet,” siger projektlederen bag Unge i Beredskabets fællessekretariat for landets 47 brandkadetkorps.
Forplejningsenheden eller operativ
Også 21-årige Sandra Knapp har taget springet fra kadet til brandmand. Hun blev uddannet fra det første brandkadethold i Køge i 2014 og er i dag frivillig brandbekæmper ved siden af sine studier til revisor. Selvom der løber beredskabsblod i hendes årer, havde hun næppe været så aktiv som i dag, hvis det ikke var for brandkadetforløbet. 
”Jeg er ikke sikker på, at jeg var trådt ind i den aktive del af beredskabet, hvis det ikke havde været for mit brandkadetforløb. Det var nemlig med til at give mig en indsigt i beredskabet, som jeg ikke kunne få andre steder. For her møder man altså alle på brandstationen og lærer om deres opgaver,” siger Sandra Knapp.
I stedet var det måske blevet til en plads i forplejningsenheden for Sandra Knapp, som til at starte med lige skulle ind på livet af de mange mandfolk.
”Det er en meget mandsdomineret verden, og man kunne godt mærke, at da man kom ind i beredskabet efter at have været brandkadet, så blev der kigget lidt tosset til en, fordi man var en pige. Men jeg må også sige, at det har ændret sig meget med tiden, for vi kvinder har bevist, at vi kan det samme som mænd,” siger Sandra Knapp.
Effekt nedefra
Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, ser resultaterne som et vigtigt skridt på vejen mod et mere mangfoldigt og robust beredskab, der er til gavn for alle borgere. 
”Med Unge i Beredskabet har vi fundet et rekrutteringsværktøj, der på sigt kan være med til at sikre et mere mangfoldigt beredskab. For med de unge kvinders overgang fra brandkadetter til brandfolk, så ændrer vi kulturen og tonen nedefra, så det bliver mere attraktivt og naturligt for kvinder at søge mod beredskabet,” siger Jarl Vagn Hansen, der også er direktør i Trekantområdets Brandvæsen.
Hanne Lemming kan også godt selv mærke, at der er kommet mere interesse i beredskabet fra kvinder, og ifølge hende er Unge i Beredskabet en vigtig faktor for netop det.
Derfor håber hun, at hun kan være en rollemodel for andre kvinder, der kunne have interesse i beredskabet.
”Brandkadetkorpsene kan virkelig være med til at gøre en forskel. For der bliver vi mere selvsikre – og så finder man ellers ud af, at man godt kan finde ud af opgaverne. Det er ikke kun mændene, der kan det,” siger Hanne Lemming og slår fast, at mangfoldigheden gør godt for beredskabet:
”Det giver en helt anden synsvinkel, og det styrker beredskabet,” siger hun