Guldborgsund

I 2017 startede Brandkadetter i Danmark op i et samarbejde med frivillige brandmænd i Lolland-Falster Brandvæsen og med stor opbakning fra beredskabskommissionen i Lolland-Falster Brandvæsen. Der gennemføres to hold á 12 unge om året; et i Lolland kommune og et i Guldborgsund kommune. Der er nedsat en netværksgruppe bestående af to SSP-konsulenter fra Lolland kommune, en SSP-konsulent og en viceungdomsskoleinspektør fra Guldborgsund kommune samt projektlederen fra Lolland-Falster Brandvæsen. Det er netværksgruppen der, i samarbejde med lærere og ressourcepersoner, forestår udvælgelsen af brandkadetterne, samt hvilke skoler, der skal rekrutteres fra.

Grunduddannelsen består af 37 timers grundforløb på 12 uger og 36 timers praktikforløb på 12 uger. Efter endt praktikforløb har de unge bestået grunduddannelsen og kan kalde sig brandkadet og blive optaget i brandkadetkorpset.

Unge i Beredskabet arbejder ud fra værdierne: mod, respekt, disciplin, ansvar og fællesskab og har som mål at motivere unge til uddannelse og beskæftigelse.

Kontakt
Jesper Atkinson
Projektleder for brandkadetter
Tlf: 61 94 80 14
Mail: jap@lfbv.dk