En meget stolt og rørt Jesper Atkinson Pedersen fik Beredskabsforbundets Hæderstegn for sit arbejde med brandkadetterne i Lolland-Falster Brandvæsen. Brandkadetkorpset på Lolland-Falster bliver udelukkende kørt af frivillige og har været en kæmpesucces siden sin opstart i 2017.
Af Per Falborg, Beredskabsforbundet
Foto: Beredskabsforbundet
”Det er det ultimative, man kan opnå. Det overgår en Oscaruddeling, og i min verden er det på lige fod med Nobels Fredspris. Man kan kun komme så langt ved at have et super stærkt hold af frivillige instruktører, forplejningsfolk m.v. bag sig. Derfor er det et hæderstegn for hele holdet bag brandkadetterne i Lolland-Falster Brandvæsen.”
Jo, det er de store ord, Jesper Atkinson Pedersen har taget i brug på Facebook i forbindelse med, at han skulle have overrakt Beredskabsforbundets Hæderstegn på forbundets landsrådsmøde i Kolding den 9. juni 2018. Jesper var en af 12 personer, som modtog Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af Beredskabsforbundets præsident efter vedtagelse af landsledelsen.
Jesper fik prisen for sit store arbejde med at skubbe brandkadetterne i Lolland-Falster Brandvæsen i gang. Brandkadetprojektet på Lolland-Falster har været en kæmpesucces siden sin opstart i 2017. Forældre, SSP og lærere fortæller, at de unge i projektet er blevet mere lydhøre, deres opmærksomhedsevne rækker længe, og de klarer sig bedre i skolen og derhjemme. Samtidig udvikler de sociale egenskaber, og de fremstår som rollemodeller for deres jævnaldrende.
Smil, latter og hjerterum
I indstillingen til hæderstegnet blev Jesper beskrevet med disse flotte ord, underskrevet af instruktørerne i brandkadetprojektet på Lolland-Falster:
”Jeg kan ikke forestille mig, at projektet havde fået den succes, det har opnået, med en anden ved roret end Jesper. At Jesper ovenikøbet har sejlet skibet i havn med smil, latter, hjerterum og glæde på trods af modstand, frustrationer, komplikationer og forvirring, bekræfter for mig i endnu højere grad, at Jesper i allerhøjeste grad har gjort sig fortjent til denne anerkendelse for sin helt særlige og overdådige indsats, som allerede nu har rørt så mange mennesker.”
Rørt var Jesper også selv i timerne efter, at han havde modtaget hæderstegnet: 
”Jeg bliver meget rørstrømsk, når jeg skal snakke om det. Jeg er meget beæret og meget rørt over, at nogle mennesker har sat sig ned og skrevet en indstilling for at hædre mig. Men i begyndelsen var jeg også meget ambivalent omkring, at jeg skulle have et hæderstegn. Jeg mente ikke, at jeg har gjort mere end de andre frivillige, som altid står klar til at hjælpe. Så hæderstegnet er til alle de frivillige i Lolland-Falsters Brandvæsen.”
Ud over hæderstegnet fik Jesper også en dejlig overraskelse, da han skulle på scenen for at blive hædret under Beredskabsforbundets landsrådsmøde. En gruppe brandkadetter og instruktører var nemlig – uden at han vidste det – kommet til Kolding fra Lolland-Falster for at se ham få overrakt Beredskabsforbundets Hæderstegn.
”Hvis man indimellem bliver lidt træt, så er det her benzin på motoren igen. Jeg er meget, meget glad for hæderen,” sagde en meget stolt og rørt Jesper efter overrækkelse.
Skubbe unge i en rigtig retning
Jesper er slet ikke i tvivl om, hvad der driver ham i arbejdet med brandkadetterne:
”Jeg kan se, at de unge mennesker rykker sig. Jeg får så meget igen af dem. Og tænk dig: Vi giver bare de unge en rød brandbil med et ’blåt syltetøjsglas med vand i’ ovenpå. Så begynder de at gå i skole og at se meningen med det hele. Fordi de får anerkendelse. Vi kan skubbe de unge mennesker i en rigtig retning. Det er en sejr i sig selv.”
”De unge kommer ind i en hverdag med blå blink, hvor de ser mennesker gå ind i brændende huse. De ser dem som helte og forbilleder. Og pludselig opdager de, at de selv er på samme niveau – de kan selv blive som deres helte og forbilleder,” siger Jesper.
Kun frivillige
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved brandkadetprojektet på Lolland-Falster er, at det udelukkende bliver kørt af frivillige.
”Jamen vi anede ikke noget om brandkadetter, da vi startede. Vi anede ikke, at vi kunne få løn for det. Så vi byggede det op på, at alt skulle være frivilligt. Så vi får ingen løn. Til gengæld får vi noget, som kan være endnu mere værd: Respons fra både de unge og deres forældre, som kommer og siger: ’Hvad er det, I har gjort ved vores børn? De er jo helt forandrede!’ Til et forældremøde i torsdags fortalte en forælder mig om sit barn, som før blev mobbet, men som ikke bliver det mere – eller i hvert fald ikke tager det så ilde op. Barnet har fundet ud af, at ’jeg er god nok, jeg kan noget.’ Men det skal bare være andre, der fortæller det.”
”Så man skal ikke blive instruktør hos os for at få penge – men fordi man kan se værdien i at rykke på andre – og fordi man får de oplevelser og den uddannelse, der følger med,” siger Jesper.
Kadetternes ’far’
Brandkadetterne har givet instruktørerne forskellige øgenavne som f.eks. ’Morfar’ og ’Kadetmor’. Jesper har fået øgenavnet ’Kadetfar’, og det skyldes ikke kun, at han samler trådene i projektet. Det er også et udtryk for den rolle, han har fået for flere af de unge, som Tommy Nielsen, frivillig og brandkadetinstruktør hos Lolland-Falster Brandvæsen, her fortæller: 
”Jeg har kendt Jesper, siden han kom til Lolland-Falster Brandvæsen, og han har altid haft en utrolig evne til at motivere folk. Han er limen, som holder os sammen både de frivillige og kadetterne, og han har en fantastisk styrke, som smitter af på os frivillige, så vi altid har en ro i kroppen. Han tager imod alle med åbne arme, et stort smil på læben og altid med et lyttende øre, og det betyder rigtig meget, for man kan altid ringe til ham og vide sig sikker på, at han har tid til én. De unge kalder ham for ’kadetfar’, og det viser, hvor stor en betydning han har. Derfor har vi indstillet ham til hæderslegatet, for uden Jesper havde vi ikke et brandkadethold.”
Og Jesper selv mener bestemt også, at det er vigtigt, at man går helhjertet ind i projektet og har tiden og lysten til det:
”Hvis jeg skal give gode råd til andre, som overvejer at starte et projekt som vores, har jeg især ét. Man skal sætte sig ned og spørge sig selv: Vil jeg virkelig det her? For så skal man gå ind i det for alvor. Det nytter ikke noget, at de unge ikke kan få et svar, når de har brug for det. De skal kunne få fat på dig. Nogle af dem får så stort et tillidsforhold til dig, at de jævnligt ringer og vil betro dig noget – eller fordi de vil fortælle, at de har fået en god karakter i skolen. Før man får set sig om, spiller man en langt større rolle i deres liv, end man forestillede sig.”
Den 27. juni er der dimissionsfest for det andet hold brandkadetter i Lolland-Falsters Brandvæsen. Snart lyder startskuddet for det tredje hold, som især bliver unge fra Rødby og Maribo. Brandkadetprojektet hos Lolland-Falster Brandvæsen er en del af Brandkadetter i Danmark.