Tegn i midten af et stykke papir en cirkel. Uden for cirklen deles papiret op i det antal felter, der svarer til antallet af kadetter i gruppen.
Kadetterne skal enkeltvis skrive stikord, der besvarer opgaven/spørgsmålet i deres eget felt. Når alle kadetterne har skrevet i deres eget felt, skal de skrive de ting, der er nævnt flere gange, inde i cirklen.
Hvis kadetterne undervejs opnår enighed om ting, der ikke er skrevet i deres egne felter, skrives de også i cirklen.
Stil kadetterne et spørgsmål relateret til undervisingen eller øvelsen. Fortæl kadetterne, "Når I er kommet frem til et svar, skal I skrive det ned i et af felterne uden for cirklen."
Når alle har fået skrevet et svar ned, fortæl dem "Nu må I gerne skrive inde i cirklen de svar, som bliver gentaget. Hvis I kommer i tanke om noget, som ikke står på papiret, men som I er enige om, at det også er et svar på spørgsmålet, så må I også gerne skrive det ned i cirklen."