Kommunikationsløb

Under 10 år
11 - 14 år
Over 14 år
Op til 6 personer
7 - 12 personer
Over 12 personer
Over 30 minutter
Ude
Ingen af delene
Formål med aktivitet
Samarbejde
Kommunikation
Beredskabsfagligt
Materialer I skal bruge
SINE-terminaler
Små opgaver udprintet
Sådan gør du dig klar til aktiviteten
Instruktørerne skal forberede mindst fem forskellige poster med små opgaver eller spørgsmål, der relaterer sig til brandkadetternes tidligere undervisning. Posterne sættes op forskellige steder rundt om brandstationen.
Beskrivelse af aktivitet
Kadetterne deles i hold på 2-3 personer, og hvert hold skal have en SINE-terminal udleveret. De skal nu gå rundt til de forskellige poster og melde tilbage, hvad der er på posten, og hvordan de har tænkt sig at løse opgaven. Det er instruktørernes opgave at tage imod deres meldinger og sende dem til næste post, når de er færdige – alt sammen via radiokommunikation.

Eksempler på opgaver ved posterne:
1: Stav en sætning med det fonetiske alfabet
2: Spil et spil 'kryds og bolle' over radio
3: Meld tilbage, hvordan en brand eller ulykke ser ud ved at kigge på et udprintet billede eller lignende
4: Kadetterne skal guide instruktøren i, hvordan der ydes effektiv hjerte/lungeredning
5: Kadetterne skal guide instruktøren ud på en simuleret køretur via et kort og en indtegnet rute

Når alle opgaver er løst, kaldes kadetterne tilbage til instruktøren. Her kan der evalueres på kadetternes brug af ekspeditionsord.
Instruktioner du skal give deltagerne
"Vi har forberedt forskellige opgaver til jer. I kan finde opgaverne ved forskellige poster, men alle posterne skal gennemføres ved hjælp af radiokommunikationen."
Hvad du skal passe på
Hvis der er nogle opgaver, der er af praktisk karakter, skal kadetterne bære fuld indsatsbeklædning.
Egnet til dette bered-skabsfaglige emne
  • Kommunkation og navigation
Variation
Det anbefales, at opgaverne primært er teoretiske, således at kadetterne bliver udfordret i at melde præcist tilbage til instruktørerne ved hver opgave. Opgaverne kan dog også godt være af praktisk karakter.