Hver brandkadet får udleveret et stykke papir, hvor navnene på alle knob og stik står på. Derefter skal de skrive det bogstav, der svarer til det knob, der ligger på bordet, på deres papir. Når alle kadetter har udfyldt deres papir, gennemgår en instruktør navnene på dem alle sammen.
Eksempel:
Instruktøren binder følgende knob og lægger dem frem på bordet: Råbåndsknob, pælestik, flagknob, dobbelt halvstik, slipsstik, mulestik, 8-talsknob etc.
Brandkadetterne parrer derefter alle knob/stik med det rigtige bogstav.
"På bordet ligger der mange forskellige knob og stik, og hvert knob eller stik har fået tildelt et bogstav. De bogstaver skal skrives ned på det papir, som I har fået udleveret. Der står navnene på alle knob og stik, og I skal sætte hvert knob og stiks bogstav ved dets rigtige navn på papiret. Bagefter ser vi, hvor mange I har fået rigtige."