Hvad gør man, når éns bamse kommer til skade?
Kadetterne skal øve sig i at yde førstehjælp på en bamse. Øvelsen egner sig godt til de meget unge kadetter, som skal lære om førstehjælp for allerførste gang. Kadetterne skal have undervisning i de mest basale af førstehjælpsundervisningen.
Instruktøren kan fx organisere et antal poster, hvor der er sket et uheld hvert sted:
Bamse skærer sig i poten
Bamse brænder sig på et lys
Bamse har slået sig og er ked af det
Bamse har ondt i armen, så den skal støttes med et armklæde osv.
"I dag skal I lære om førstehjælp. Jeg har forberedt forskellige poster rundt omkring på brandstationen, hvor der ligger en syg bamse ved hver post. Hver bamse har en bestemt type af skade, og I skal forsøge at hjælpe dem så godt som muligt."