Emnecafé

Under 10 år
11 - 14 år
Over 14 år
7 - 12 personer
Over 12 personer
15 - 30 minutter
Inde
Ingen af delene
Formål med aktivitet
Brug hjernen
Samarbejde
Kommunikation
Beredskabsfagligt
Andet
Materialer I skal bruge
Stopur
Papir/karton (A3 eller større)
Skriveredskaber i forskellige farver
Sådan gør du dig klar til aktiviteten
Instruktørerne skal udvælge et emne eller en øvelse, som kadetterne kender til. Kadetterne deles, hvis muligt, i mindst fire grupper. Er der for få kadetter til det, så kan tre grupper også gå an med ca. tre kadetter i hver gruppe.
Beskrivelse af aktivitet
Kadetterne skal i deres grupper lave en planche, der fortæller så meget som muligt om det valgte emne eller øvelse, som kadetterne allerede kender til. Når de har lavet deres planche, skal de vælge en person, der skal præsentere den for de andre hold. Når alle plancher er færdige, skal de gruppemedlemmer, der ikke skal præsentere planchen, gå rundt og høre de andres præsentationer på skift.

Første gang er der tre minutter til at præsentere planchen. Efter hver præsentationsrunde skal tiden sættes ned, og de, der præsenterer, bliver skarpere i deres præsentationer. Det kan være en udfordring for nogle kadetter at skulle tale i flere minutter, hvis de fx er nye eller meget unge. Hvis det vurderes nødvendigt, kan tiden til præsentationerne sættes ned, så det passer til det faglige niveau hos kadetterne.

Emnet, som kadetterne skal fortælle om, kan være alt, som de har kendskab til, fx:
– Førstehjælp
– Slangeudlægninger
– Grundlæggende redning
– Røgdykkerapparat og røgdykkerens arbejde
Instruktioner du skal give deltagerne
"I skal forberede et kort oplæg om emnet, og I skal lave en planche til det."
"En person fra hvert hold skal udvælges til at præsentere, hvad I er kommet frem til. Resten må gerne gå rundt og høre om de forskellige oplæg på skift. Oplægsholderne stiller sig ved hvert sit hjørne, mens resten fordeler sig rundt blandt de forskellige oplæg. I får tre minutter til at præsentere oplægget."

Efter de tre minutter er gået, fortæller instruktørerne:
"Nu forkorter vi tiden, så I kun har to minutter til at præsentere."
"Nu hvor I har holdt jeres andet oplæg, så må I gerne præsentere igen, men nu har I kun et minut."
Hvad du skal passe på
Intet
Egnet til dette bered-skabsfaglige emne
  • Beredskabets organisering og aktører
  • Brug af trykluftsapparat og røgdykkerens arbejde
  • Elementær brandbekæmpelse
  • Farlige stoffer
  • Forebyggelse af ulykker
  • Fysisk træning og sundhed
  • Førstehjælp
  • Grundlæggende redning
  • Knob og stik
  • Kommunkation og navigation
  • Slangeudlægninger
  • Stiger
  • Uniformering, sikkerhed og løfte-, bære-, trække- og skubbeteknik
Variation
Grupperne kan evt. få forskellige emner tildelt, så de kadetter, som lytter og går rundt, kan få forskellige emner genopfrisket.