De blomstrer op og gør ting, de ikke før turde. At være brandkadet gør livet mere uforudsigeligt. Men Gry og Rasmus elsker det og anbefaler det. Med mindre man er bange for at blive beskidt…
Tekst: Ib Roslund, Beredskabsforbundet
Foto: Bjørn Nielsen
Når formiddagssolen skinner fra en skyfri himmel, kan skyggen fra den 100 meter høje skorsten ved affaldsselskabet Norfors forbrændingsanlæg i Hørsholm række helt hen til Hørsholm Brandstation, der ligger godt 200 meter fra anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager er det langt fra alle, der får lov til at få en guidet tur op til toppen. Brandkadetterne fra Nordsjællands Brandvæsen er en af undtagelserne. Og det er en af de aktiviteter, som gør det ekstra spændende for de unge.
”Vi får rykket grænser. Jeg har aldrig været vild med højder. Og jeg havde det dårligt på 75 pct. af turen derop. Men jeg gjorde det”, fortæller 16-årige Rasmus Kunz Andersen, da vi møder ham på brandstationen sammen med det øvrige hold af brandkadetter, der startede sidste år.
Gry Handberg Cortz, der fylder 16 om kort tid, havde en lignende succésoplevelse i starten.
”Første eller anden dag skulle vi igennem et rør, hvor jeg ikke kunne få mig selv til det. Men jeg gjorde det”, fortæller Gry.
Vi gør, hvad andre ikke gør
Solen er for længst gået ned, da vi sidder ved bordet, hvor de har mødtes hver tirsdag aften i flere måneder til tre ofte overraskende timer. Og lige præcis det overraskende er en af årsagerne til, at de hænger ved. Rasmus og Gry har begge været spejdere, men der gentog aktiviteterne sig selv og blev for kedelige og forudsigelige for de to.
”Her ved vi aldrig helt, hvad der skal ske. Men vi har indflydelse på, hvad vi skal lave. Og vi får lov til at gøre ting, andre ikke gør – som da vi kravlede op inde i ”cigaretten”, fortæller Gry med henvisning til turen op i skorstenen.
De er lige kommet ind fra en øvelse i bidende kulde langt under frysepunktet, hvor de i lyset af projektørlys fra ”frivilligsprøjten” – de frivilliges brandbil i Nordsjællands Beredskab – har rullet brandslanger ud og skyllet en trafikkegle omkuld på parkeringspladsen udenfor brandstationen, så asfaltbelægningen på minutter blev omdannet til en skøjtebane. Men trods vejret gennemførte øvelsen imponerede flot og hurtigt.
Tiltrækker nye kadetter
Kenny Thomsen, der en af deres instruktører, er meget tilfreds med deres udvikling.
”De er virkelig blomstret op. Da de startede, sagde de ikke meget. Men da de for nylig var ude og fortælle om brandkadetter på skolerne, var de næsten ikke til at stoppe”, siger han med et lille velment grin.
Kadetterne har besøgt i alt fire folkeskoler i den seneste tid, hvilket har skaffet 35 ansøgere til næste hold af brandkadetter, der skal starte i år. Der er desværre kun resurser til 15-17 unge. Så det at prøve kræfter med brandslanger har tydeligvis interesse blandt de unge.
Gry og Rasmus har været igennem både det første 12 ugers grundforløb og det efterfølgende udvidede 12 ugers forløb, som alle brandkadetter skal i gennem. Her gennemgår de i grove træk det samme som en brandmand gør i grunduddannelsen med bl.a. førstehjælp, brandslutning samt knob og stik. Men udstyret er skaleret ned i størrelse og dimension, så fx en røgdykkerflaske ikke vejer seks, men tre kilo. Nu holder de det ved lige på brandstationen, hvor de i øvrigt har garderobeskade side om side med de voksne brandfolk i omklædning
Men at være brandkadet handler ikke kun om uddannelse. Når Gry skal nævne, hvorfor hun hænger ved, er fællesskabet og instruktørerne to årsager, der straks nævnes. Og Rasmus nævner det at hjælpe: ”Jeg kan godt lide at hjælpe folk.”
Fællesskabet styrkes også, når kadetterne oplever ting sammen. I juni var Gry og Rasmus for eksempel med, da brandkadetterne holdt landsstævne på Femø. I januar deltog de ved Beredskabsforbundet Region Hovedstadens nytårsgudstjeneste med fakler og fane. Og til september er det planen, at de tager med på Beredskabsforbundets landsstævne i Gråsten.
Her er plads til alle
De bliver ved. Og når de bliver 18 år, vil de formentlig prøve kræfter med rigtigt brandmandsudstyr for voksne. Gry og Rasmus vil nemlig begge gerne være frivillige i beredskabet, når de bliver for gamle til at være brandkadetter. De er blevet glade for det og anbefaler gerne det at være brandkadet til andre.
”Jeg vidste det ikke, hvorfor jeg gjorde det i starten. Men det endte med, at jeg forelskede mig i brandkadetterne”, siger Gry og fortsætter:
”Hvis du ikke føler dig accepteret, dér hvor du er, så kom. Her er der plads til, hvis bare de ikke tror, at de er supermennesker”, som Gry siger
”Og hvis du er bange for at blive beskidt, skal du nok ikke melde dig”, tilføjer Rasmus, inden jeg overlader dem til øvelser med knob og stik. Denne gang inde i varmen på brandstationen.