I Roskilde har man i mere end 10 år arbejdet med unge brandkadetter, hvilket er med til at skabe et stærkere og mere robust beredskab. Blandt initiativerne er muligheden for at tage grund- og funktionsuddannelsen som brandmand tidligere.
”Ja undskyld, jeg først ringer tilbage nu. Der kom lige noget i vejen,” lyder det næsten forpustet fra 35-årige Kenneth Johansen. Han er beredskabsmester i Roskilde Brandvæsen og har ansvar for kommunens brandvæsens arbejde med unge mennesker i brandkadetkorps og ungeberedskab.
Egentlig skulle samtalen være startet godt tre kvarter tidligere, men et pludseligt opkald og et efterfølgende spontant besøg fra en ung gut, der tidligere har været en del af et forløb i brandvæsenet, har forsinket den ambitiøse østsjællandske brandmand.
”Jeg har ikke set ham i fire år, men han ville bare lige komme forbi og fortælle, at der var sket noget uheldigt i hans liv, men noget af det, der havde trukket ham op, det var at tænke på, hvordan vi tidligere havde hjulpet ham. Så han ville bare lige sige tak for alt det, jeg havde gjort dengang,” fortæller Kenneth Johansen.
Han griner selv lidt genert og stolt af historien, og selvom en sådan situation ikke er noget, der sker hver dag, så siger det lidt om det arbejde, der udføres med unge mennesker i Roskilde Brandvæsen – anført af Kenneth Johansen, der siden 2015 har stået i spidsen for projektet.
Her er plads til alle, der kan og vil bidrage. Først som brandkadet, og hvis interessen stadigvæk er der efterfølgende, kan man blive optaget i brandvæsenets ungeberedskab.
Hærværksbrande plagede
Tilbage i 2011 gik Roskilde Brandvæsen sammen med et lokalt boligprojekt for at dæmme op for, hvad der med Kenneth Johansen egne ord var ’hærværksbrande i millionklassen’ i kommunen, som man også så mange andre steder i landet. For at undgå en eskalering blev et brandkadetprojekt sat i søen, hvor særligt en gruppe af unge blev forsøgt rekrutteret til det nye projekt.
”Man forsøgte at hverve nogle af dem, som man mente, havde netværk ud til dem, der skabte de her brande, fordi så kunne vi indirekte komme ind i ballademagernes netværk,” fortæller Kenneth Johansen.
Med stor succes. Efter bare få brandkadetforløb kunne boligselskabet erklære, at hærværksbrandene var forsvundet som dug for solen, og pludselig stod man med et projekt, der skulle nytænkes.
”Vi kunne se, at projektet havde mange andre egenskaber. Vi havde eksempelvis nogle kadetter, der havde det svært socialt, og så tænkte vi, at vi gerne ville gøre noget for dem, vi kaldte IT-unge – unge mennesker, hvis primære sociale kontakt var gennem en computerskærm,” fortæller Kenneth Johansen.
Sidenhen har projektet udviklet sig, så deltagerne i dag er noget mere spredt ud på forskellige befolkningsgrupper. Her får både børn fra direktørfamilien med en Tesla i indkørslen og børn fra de mere socialt udsatte boligområder i Roskilde-omegnen muligheden for at udvikle sig gennem brandkadetkorpset.
Til gavn og glæde for både brandvæsenet, de unge og samfundet, lyder det fra beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen, Lars Robetje.
”Som beredskab er vi en del af det samlede samfund, og vi har en ambition om, at vi gerne vil gøre borgerne i Roskilde Kommune endnu tryggere. Når vi styrker de unges kompetencer og selvværd, så skaber vi nogle fantastiske ambassadører, hvilket selvfølgelig gør vores beredskab endnu mere robust,” fortæller han.
Win-win situation
Når de unge har gennemført det traditionelle brandkadetforløb, slutter rejsen hos Roskilde Brandvæsen dog ikke nødvendigvis. For efterfølgende har de unge mennesker muligheden for at komme med i Roskilde Brandvæsens frivillige ungeberedskab, hvor man i samarbejde med Trygfonden har gjort det muligt at tage både grund- og funktionsuddannelsen som brandmand.
Dermed kan de unge få lov til at tage både grund- og funktionsuddannelsen noget tidligere end de normale 18 år, og samtidig foregår undervisningen over længere tid og med et større fokus på leg og læring. Når de unge så fylder 18, skal de så gå op til en ny prøve hos Beredskabsstyrelsen for at få en endelig godkendelse, som de så har haft god tid til at øve sig til.
”Det er en ren win-win-situation, for så er de klar til at komme ud i den virkelige verden,” griner Kenneth Johansen.
Ifølge ham giver det nemlig en robusthed for beredskabet, da kadetterne er klar som naturlige arvtagere i beredskabet, da de kender organisationen ud og ind. Han understreger dog, at han håber, at de unges erfaringer ikke bare bliver brugt i Roskilde Brandvæsen, men også i andre dele af landet, hvor end de unge måtte flytte hen senere i livet.
”Det er det, jeg lever for”
Selvom projektet har været i gang siden 2011, så er det dog langt fra ensbetydende med, at projektet står i stampe. Flere unge skal ifølge Kenneth Johansen have lov til at prøve kræfter med livet som brandkadet, hvis man er kørt lidt træt i hverdagen. For kadetforløbet gør en kæmpe forskel, vurderer han.
”Det giver selvtillid og selvværd, og så bliver det faktisk også nemmere for de unge at finde sig et arbejde, når man har været brandkadet, har vi fundet ud af,” siger beredskabsmesteren.
Kenneth Johansen har da heller ikke selv i sinde at drosle ned på engagementet med de unge mennesker. Tværtimod. For der skal være plads til dem, der passer som fod i hose i samfundet, men også til dem, der ikke nødvendigvis lige passer ind.
”Jeg håber, at når jeg engang skal herfra, så vil der være de første 500 mennesker, der kan relatere til, at jeg forsøgte at gøre noget godt for dem i deres liv. Det er det, jeg lever for, og det er det, projektet kan,” afslutter Kenneth Johansen.