Instruktørerne skal forberede mindst fem forskellige poster, der ligger rundt omkring brandstationen. Holdene skal rundt på alle poster og løse de forskellige opgaver. Hver gang de har løst en opgave, får de et mærke eller lignende, der beviser, at de har løst opgaven korrekt. Når holdene har været rundt på alle poster, returnerer de til startpunktet.
Når de vender tilbage, kan man i fællesskab tale opgaverne igennem og evt. lade kadetter, der har lyst, fortælle den rigtige løsning.
Eksempel på indhold af poster:
1: Kontrol af røgdykkerapparat
2: Båreoptag og transport af tilskadekommen i skålbåre
3: Førstehjælp til bevidstløs person uden vejrtrækning
4: Forskellige knob og stiks anvendelse
5: Rejsning af stige og korrekt sikring ved top og rod
"Der er 5 forskellige poster rundt omkring på brandstationen. I skal nu i hold besøge de forskellige poster og løse opgaverne. Gør I det rigtigt, får I et mærke. Når I har været rundt på alle forskellige poster, skal I gå tilbage til startpunktet"